Mød min engelske producer
Preben Raunsbjerg bor i England, hvorfra han ernærer sig som selvstændig indenfor musik. Han har eget lydstudie, hvorfra han arbejder som producer, lydtekniker og studiemusiker. Derudover producerer Preben masser af speaks for alle mulige kunder, og så spiller han selvfølgelig en masse livejobs som guitarist.
Inden Preben flyttede til England, læste han dansk og semiotik på Aalborg Universitetscenter og spillede til dans om aftenen og i weekenden. Så flyttede han til London i 1997 – som Ph.D. udvekslingsstudent på University of Warwick – med et emne om Sports-tv og Æstetik. Senere tog han en rask beslutning og begyndte sin livslange drøm om at være professionel musiker og producer i England (London).
Preben har arbejdet i Abbey Road Studios et par gange, har spillet med James Burton (Elvis Presley’s bandleader fra 1969 – 76), Billy Swan, Steve Rushton (Jeff Beck, Imelda May), Melvin Duffy (Robbie Williams, K.T. Tunstall, Joe Cocker), Liam Grundy (Steve Cropper, Scotty Moore) og Pete Pritchard (Eric Clapton, Alvin Lee), Marcus Bonfanti (Ten Years After, Johnny Hates Jazz), Richard Sadler (Neil Cowley Trio) – bare for at nævne nogle stykker.
Min historik med Preben går ca. 10 år tilbage, hvor jeg – via Carsten og Lars – blev præsenteret for Preben, da jeg søgte en producer og samarbejdspartner til min første egen CD-udgivelse, som resulterede i CD-udgivelsen: Susanne and the Peacekeeping Forces. Materialet bestod af originale sange skrevet af forskellige komponister fra England og Danmark. Genren var rock/pop – med britisk sound. Siden udgav Susanne and the Peacekeeping Forces yderligere to singler: Hopes for Christmas, som røg på P4’s playliste og faktisk blev spillet en hel del, og singlen: Darkest Angel, som nok var noget mere rocket og rå i stilen. Jeg har desuden efterfølgende lavet lidt forskelligt studiearbejde for Preben som studiesanger på andres musikprojekter/udgivelser.
Det er så den ene del af historien. Den anden del af historien er, at Preben og jeg henover tiden har knyttet et nært og særligt venskab, hvor han næsten har indtaget en bror-agtig rolle for mig. Jeg har ikke tal på alle de timer, vi har snakket i telefon og skrevet mails om alt muligt lige fra musik til meningen med livet, spiritualitet, politik mv. Preben har i allerhøjeste grad påvirket mig som menneske og musiker, og jeg elsker samarbejdet med ham.
Han ligner Dumbledore fra Harry Potter med sit lange hår og skæg men tag endelig ikke fejl af hippie-looket, han er perfektionist til fingerspidserne og bliver ved og ved og ved, indtil resultatet er som ønsket. Han er en brillant guitarist og ditto-producer og en kæmpe ressource i mit musikalske liv – også på dette nordiske jazzprojekt i rollen som producer/guitarist – den berømte rosin i pølseenden.
